Udsolgt

Birgitte Krogsbøll: 'kra kra kra' [bog]

140,00kr

Digtsamling / 80 sider / 140 kr.
1. udgave / 1. oplag / Forlaget Melodika / 2021
Porto og forsendelse: 25 kr.

Udkom 8. maj 2021

Digteren Birgitte Krogsbøll har et både naturligt, vidende, men også stadigt undrende blik på både sproget og verden og ikke mindst på verdens små væsner og gevækster. Et blik som vi andre må misunde.


Fra sin altan i en forstad følger hun den kolde, mørke årstid og noterer sine observationer og tanker; syn nedskrevet i nuet, midt i vinterens hjerte. Og hun længes i 'kra kra kra' efter forår og allermest maj. Og en læser født på samme breddegrader, i samme klima må længes med hende.

Er det meget dansk? Måske. Redaktøren tænker, at Eske K. Mathiesen, Halfdan Rasmussen og sågar evindelige H.C. Andersen må siges at være åndsfæller i litteraturen. Forfattere der skriver for både børn og voksne og især for
de voksne, der husker at have været børn en gang.

'kra kra kra' er en livgivende digtsamling, spontan poesi let læst af alle. Poetiske rapporter fra her og nu, fra mørket til det begyndende lys, fra mol til dur, både fugl og fisk - ja, sågar fisk som fugl. Værs’go.

Birgitte Krogsbøll er født i København i 1954. Hun er uddannet pædagog og programmør og bor i Herlev. Hun debuterede med 'Wøldums pulsar syndrom' (Øverste Kirurgiske, 2002) og har siden skrevet en række digtsamlinger til voksne og de seneste år også digtsamlinger til børn. Birgitte Krogsbøll har modtaget legat fra Harald Kidde og Astrid Ehrencron-Kidde samt Peder Jensen Kjærgaard og hustrus fond i 2012, og bogen 'Dyr med næb ordnet efter antal vinger' blev i 2014 præmieret af Statens Kunstfond, og det samme gjorde hendes billedbog 'Den fnuggede himmel-pop-trompet' – lavet i samarbejde med illustratoren Kamilla Wichmann – i 2018. 'Funkelgnister', som også er lavet sammen med Wichmann, blev i 2015 nomineret til Politikens Litteraturpris.